Kreds 23 - en del af Danmarks Lærerforening

Praktiske oplysninger i ferien

27. juni 2025

Har jeg optjent løn til hele ferien? Hvordan forholder jeg mig ved sygdom? Kan jeg få fat i HLF?

Ferie

Ferieugerne ligger i år i ugerne 28, 29 og 30, mens de øvrige dage er afspadsering. Hvis du ikke har været ansat hele det foregående ferieår (ansat efter 31/8-2024) er der tre muligheder:

 

• Få løntræk og anvende feriepenge fra tidligere ansættelse og evt. feriedagpenge optjent ved ledighed.

• Få løntræk og få ferien udbetalt, når den er optjent.

• Indgå aftale om forskudsferie.

 

Særligt for nyansatte, der er ansat efter 1/9 og som ikke har feriepenge med fra anden ansættelse:

Det kan ikke nås at optjene alle feriedagene i optjeningsperioden, og derfor kan der ikke aftales forskudsferie

for alle feriedagene. Dermed kan man melde sig ledig i de dage, man kommer til at mangle. Er du i tvivl så

kontakt din leder og A-kassen.

 

Syg i ferien

Hvis du er syg ved feriens start, så begynder din ferie først, når du er raskmeldt. Det er vigtigt, at du skal have

sygemeldt dig inden feriens start, som er senest inden arbejdstids begyndelse første dag i ferien.

Bliver du syg i løbet af ferien, skal du sygemelde dig efter skolens regler om sygemelding i ferien.

Du har ikke ret til erstatningsferie i de 5 første sygedage (det er fra det tidspunkt, du melder dig syg, at der skal gå 5 dage). Du skal selv skaffe og betale lægeerklæringen som dokumentation for din sygemelding. Bliver du

syg i udlandet, skal du også sikre dig dokumentation for sygdommen.

 

Gå til dlf's side om syg før eller efter ferie

 

Kredskontoret

Ferielukket på kredskontoret.

Kontoret er lukket fra mandag den 7. juli til fredag d. 1. august - begge dage inklusiv. Hvis du har brug for akut

hjælp i ferien, kan du skrive på 023@dlf.org som tjekkes dagligt.

 

Med Venlig Hilsen

 

Jens Lunden

Herlev Lærerforening

 

jelu@dlf.org

2122 3625 / 44949750